Louise Gaarmanns arbejde er en hyldest til hendes håndværk; et kærlighedsbrev til keramikken. Hendes kærlighed til ler er lige fra den fysiske berøring af materialet til hendes udforskende brændingsmetoder og kemiske glasering. I hendes kunstværker afslører små revner en tråd af en historie; historier fra hverdagen, historier fra naturen og historier fra barndommen. Hendes ærede tov-motiver i 'Tov & Knuder' besidder en surrealistisk kvalitet, hvor tovet synes at være tro mod formen, samtidig med at det ærer lerets iboende egenskaber. Fra den dagligdags charme i 'Kurve' til den spændende historie i 'Nye Landskaber' er Louise's værker stærkt fortællende og øjeblikkeligt fængslende.

Gaarmanns udstillinger inkluderer Biennalen for Kunsthåndværk og Design i 2007 og Maison du Danemark i Paris i 2007, og hun har også deltaget i Charlottenborgs forårsudstillinger, senest i 2014. Hun har modtaget flere legater og priser, herunder Kunst- og Håndværksprisen fra 1870 og sølvmedalje i 2012.

Gaarmann er på sin vis en fortæller, der skriver en fortælling gennem ebbe og flod af hendes keramik. Hun finder størstedelen af sin inspiration uden for sin egen hoveddør, nedsænket i naturen, i ét med Moder Jord. Louise ser naturen som en overflod af symboler, der ubesværet kan oversættes til kunst. Hendes keramik omfavner modsætningen mellem ru og glat tekstur og efterligner puslespillet af overflader, der findes i den naturlige verden.