PÅSÆTNINGER ELLER APPLIKATIONER...

En applikation kan være et smykke i sig selv.
Kombinationen af f.eks. perler, nitter, kæder, læder osv. har næsten ingen begrænsninger. Selve udtrykket kan være meget dæmpet, hvis man kun har en lille glitter detalje ved hals kanten eller en stor kæde applikation, som begge kan være påsat på en helt enkelt basis top eller bluse. En applikation kan og er oftest et temperaments spørgsmål og kan være helt og aldeles afhængigt af lejligheden.
NÜ bruger utrolig meget applikationer i deres designs og oftest er det hele serier, som fremgår i kollektionen – det kan være en skjorte med en påsætning på manchet og krave, en tiltænkt strik cardigan, der har samme påsætning på bæltestroppen, en buks med igen samme påsætning omkring lomme eller evt. som en galon ned langs benet og evt. en taske, der ligeledes har et my af samme påsætning – på denne måde hører det sammen i kollektionen, men kan i den grad bruges separat og/eller sammen med mange andre styles.
Når vi bruger applikationer eller påsætninger, kan vi godt være lidt tidsbegrænset i en sæson, men applikationer er kommet for at blive og går aldrig af mode. Gem altid dine favorit styles og ta’ dem frem igen, når den rette begivenhed opstår. Hos NÜ har vi altid gjort utrolig meget ud af vores påsætninger og har i den grad også turde prøve af og teste. De lange rå læder frynser, som kombineres med den feminine glimtende paillet på en blazer ryg eller en lang strikket cardigan, giver et rå look, som NÜ altid har været kendt for. Og igennem tiden bliver der udviklet på disse detaljer, både til detaljer på fodtøj, bælter, smykker, huer og vanter og alle de forskellige accessories, der findes i en kollektion. Et bælte sprængfyldt med nitter til enten jeans eller omkring taljen på en kjole, en strikhue med net og måske en lille fjer, en transparent top fyldt med broderi, som bruges udover en tanktop – alt sammen kan det mikses på kryds og tværs og er funktionelt til flere forskellige lejligheder. 

Shop now

You can use this element to add a quote, content...